København, 2017-05-04 21:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at selskabets tabletvaccine mod husstøvmideallergi, ACARIZAX®, er godkendt i Canada. Registreringsansøgningen for ACARIZAX® blev indsendt til de canadiske sundhedsmyndigheder i maj 2016. ACARIZAX® er godkendt som allergivaccination mod moderat til svær allergisk rhinitis, med eller uden konjunktivitis, forårsaget af husstøvmider til behandling af voksne i alderen 18-65 år bekræftet af en skin-priktest og/eller en in vitro test for IgE-antistoffer mod D. farinae eller D. pteronyssinus. Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: “Med den nye godkendelse er ALKs tabletportefølje i Canada udvidet til at dække græs-, ragweed- samt husstøvmideallergi, som er den mest almindelige luftvejsallergi. Vi fortsætter med at styrke vores organisation og lanceringsberedskab i Nordamerika op til introduktionen af tabletvaccinen mod husstøvmideallergi.” ACARIZAX® er i øjeblikket godkendt i 18 lande verden over og lanceret i ni lande. I yderligere otte lande behandles registreringsansøgninger, og der planlægges indsendelse af yderligere registreringsansøgninger. ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
|
|
